14-11-2016
Majshøsten er overstået, og analyserne er på vej. Vi har allerede set en del majsanalyser 2016, og der er et par generelle forhold, som er værd at bemærke.

Majshøsten er overstået, og analyserne er på vej. Vi har allerede set en del majsanalyser 2016, og der er et par generelle forhold, som er værd at bemærke.
Både tørstof- og stivelsesindholdet er højere i høst 16 end i høst 15. Tørstofindholdet er faktisk så højt, at der har været kommentarer om vanskeligheder ved at køre majsen sammen.
Stivelsesindlejringen var meget bagefter primo september ? meget små kolber og lidt stivelse i forhold til de store planter. Til gengæld gik stivelsesindlejringen meget hurtig i den tørre periode frem til primo oktober. Det betød, at flere end normalt fik taget majsen for tidligt (med små kolber), og flere end normalt fik sådan set taget det for sent. Stivelsesindholdet fulgte dog ikke med tørstofprocenten helt op, da der stadig generelt var tale om store planter i forhold til kolberne.
Højt tørstofindhold og relativt højt stivelsesindhold er et godt udgangspunkt for at få lavet en ny foderplan, når majshøst 16 skal tages i brug.
Der er dog så stor variation i analyserne, at det er nødvendigt med individuelle anbefalinger for at få de rigtige løsninger.
Ensileringsproces og selve grønmassen
Den store variation i tørsstofprocenterne gør, at det er meget forskellige stakke, som nu ligger rundt på bedrifterne:
Stakkene i den fugtige ende var forholdsvis nemme at køre sammen ? og ensileringsprocessen har haft rigtig gode vilkår pga. fugten og sukkerstofferne i de grønne planter. Disse stakke kan åbnes rimelig hurtig (efter ca. 3 uger) og stadig være stabile og rigtig gode at udfodre fra.
De stakke med høj tørsstofprocent kan give meget større problemer ved tidlig åbning af stakken. Ensileringsprocessen er meget længere tid undervejs. Disse stakke skal helst være lukket i 2 måneder inden åbning.
Køernes første reaktioner
Generelt er det noget rigtig godt majsensilage, der er blevet lavet i 2016 ? det giver gode muligheder for høj mælkeydelse, høj grovfoderandel og høj foderudnyttelse!
Majsensilagerne i den fugtige ende er dog helt anderledes for køerne end de tørre majsensilager. Dvs. at rationer skal tilpasses en hel del, set i forhold til hvilken majsensilage der aktuelt er tale om på bedriften.
De tørre majsensilager giver de største udfordringer ? her skal der virkelig sættes gang i vomomsætningen ved hjælp af noget sukker (fra græs, roer, melasse eller hurtig stivelse).
Men når der bliver taget højde for den aktuelle majsensilage, ser det ud til, at køerne reagerer særdeles positiv rundt omkring med både stigende procenter og stigende mælkeydelse - vel at mærke samtidig med at rationen bliver lidt billigere.
Majssorter til sæson 2017
Det er tid til at få bestilt majssorter til sæson 2017 nu. Så sikrer du dig de bedste sorter, der passer til netop dine lokale forhold. Vi har et bredt sortiment af majssorter i alle modningstidspunkter samt både til konventionel og økologisk brug. Men da der er begrænsede mængder af de nyeste og mest højtydende sorter såsom Kainoas, Gatzby og Martinez, er det en god idé allerede at bestille nu.
To sorter har overrasket særlig positivt i år set i forhold til de øvrige sorter, når vi hører oplevelserne fra vores kunder ? det gælder Emblem og Nordic Star. Emblem ser ud til at have givet meget højt udbytte i hele landet. Nordic Star har også givet rigtig flotte udbytter, og samtidig står den med meget flotte, sunde og grønne planter.
HUSK at alle sorter er velafprøvede og har deltaget i Landsforsøg og endvidere testet på 4 lokaliteter landet over.
I starten af december afholder vi igen i år majs- og fodermøder. Datoerne og programmet offentliggøres snarest.
Kontakt vores produktkonsulenter på tlf. 72 15 80 00 og få en snak med dem om valg af de bedste majssorter til 2017.
Se en oversigt over vores kvægspecialister her.